Pædagogik

Vi er et hus præget af mangfoldighed - med børn med mange forskellige styrker og ressourcer og fra mange forskellige nationaliteter. Dette ser vi som en ressource, da det understøtter vores pædagogik om, at alle mennesker har værdi og har noget at byde ind med.

Vi ser vores forskellighed som en styrke.

Børn har værdi...

Vi ser børn som små mennesker, der har værdi i sig selv i kraft af, at de er til. Børn er små mennesker, som er i gang med at blive dannet. I Eventyrhuset er vi med til at give børnene en god start på livet, i et trygt, nærværende, omsorgsfuldt og udviklende miljø. Vi giver børnene grundlag for deres videre dannelse.

I Eventyrhuset er børnene sammen med voksne, som vil dem, og som er meget nærværende og ser det enkelte barn, samtidig med at vi tager hensyn til fællesskabet.

Vi forsøger at se verden både fra de voksnes perspektiv, men i høj grad også fra børnenes perspektiv. For eksempel:

• “Hvad har børnene lyst til, og hvad har de brug for?”

• “Hvad interesserer børnene?”

• “Føler børnene de har indflydelse?”

Dette gør vi blandt andet ved at lytte til børnenes ideer, spørge ind til børnene, lytte til deres meninger og i høj grad ved, at vi tager børnene alvorligt!!!

Vi samarbejder om overlevering til alle skoler. Vi mener, det er vigtigt, at vores kendskab til dit barn bliver givet videre til dit barns kommende skole ved SFO-start.

Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livs- duelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.

Det pædagogiske personale skal invitere børn til at udtrykke sig respektfuldt og anerkende deres perspektiver og oplevelser af hverdagen i dagtilbuddet. Herigennem får børn medbestemmelse og oplever at være betydningsfulde og at være medskabende af egne livsbetingelser.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet Alsidig personlig udvikling:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer.Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også̊ i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

I vuggestuen kunne det så sådan ud:

“Klokken er 9, og vi er næsten alle samlet i vores gruppe til at starte dagens formiddagssamling. Ude fra garderoben kan vi høre gråd fra det sidste barn, som vi mangler. Pigen har i perioder meget svært ved at blive afleveret og er derfor meget ked af det. Vi kan også se på hendes mor at dette er en meget svær situation at være i. Jeg og min kollega kigger på hinanden og ved at dette barn har brug for en ekstra hånd i afleveringssituationen. Da de kommer ind, er vi enige om at sige farvel til pigens mor ret hurtigt og aftaler med pigens mor, at hun rigtig gerne må ringe herned hvis hun har brug for det og omvendt så ringer vi, hvis vi mener at der er brug for det.

Pigen bliver selvfølgelig meget ked af det, og samtidig med at der trøstes, fortæller den voksne også at det er helt okay, og at hun godt kan se, at det er rigtig svært for pigen. Pigens følelser bliver anerkendt og den voksne sætter ord på de følelser pigen har. Derved styrker vi barnets selvtillid og selvværd ved at sætte ord på barnets handlinger. Vi anerkender og respekterer barnets følelser og viser, at vi holder af barnet.

I børnehaven kan det se sådan ud:

“Om fredagen får hvert barn på stuen, mulighed for at optræde foran de andre børn.
Det enkelte barn bestemmer selv, hvad det vil optræde med, det kan være en sang, tælle, rim og remser og så videre.
Man bliver ikke presset til det, og når man er ny på stuen, skal man lige se det et par gange, før man melder sig selv.
Man kan altid få ideer til, hvad man skal optræde med eller hjælp af andre børn, når man optræder. Men der går ikke mange gange, før barnet selv vil bestemme og gerne vil optræde alene.

Vi gør dette for at styrke barnets alsidig personlige udvikling. Det giver selvtillid, når vi andre klapper af det, og selvværd, når det tør stille sig op helt alene på en stol og optræde foran andre, samtidig giver det tiltro og tillid til andre, fordi det altid kan få hjælp.”

Social udvikling

Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer. Det foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed.
Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer. Læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn.

Relationer er en væsentlig del af grundlaget for, at børn lærer sig empati. Empati handler om at mærke egne følelser, at kunne sætte sig ind i andres følelser og oplevelsesverden og at kunne handle på måder, der også understøtter samspillet med andre.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet Social udvikling:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

Social udvikling kan se sådan ud:

“En af drengene på stuen har startet en løbeleg fra vinduet til døren ud til gangen/fællesrummet. Mens han løber, viser han glæde ved at smile. Nogle af de andre børn kigger på et øjeblik, men inden længe, er der ikke kun én men flere børn, der har fundet glæde i denne løbeleg. Det kan ses på smilet i deres ansigt, og deres glade hvinen, der fortæller os, at det her er bare sjovt. Vi voksne kigger på, alt imens vi får øjenkontakt og anerkender den glæde børnene viser, ved at smile tilbage til dem og samtidig fortæller dem, at det ser sjovt ud, den leg de har fundet på. Derved får de alle en følelse af at være med i et fællesskab og derved får skabt nogle måske nye sociale relationer, hvilket har en stor betydning for barnets udvikling.”

Kommunikation og sprog

Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale. Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.

Interaktioner:
Sprog læres som en naturlig forlængelse af den udveksling, der foregår som blikretning, pludren og gestik, og det kræver nærvær, øjenkontakt og fælles opmærksomhed. Det pædagogiske personale skal derfor være indlevende og nysgerrigt og have lyst til kommunikation og samtale med fokus på det, børnene er optagede af.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet Kommunikation og sprog:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Kommunikation og sprog kan se sådan ud:

“Vi er alle i gang med dagens frokost. Mens der spises og snakkes, er der lige pludselig en dreng, der får øje på noget. Han fortæller begejstret noget på hans eget sprog, som stadigvæk er lyde, alt imens han smiler og kigger ud på legepladsen. Den voksne kigger på ham og spørger ind til, hvad han har fået øje på, mens hendes blik følger hans blik. Den voksne kan se, at hans søster er ude på legepladsen i gang med at lege, og siger derefter til drengen “Du har fået øje på din søster, hun er ude og lege”, og snakken fortsætter. De andre børn ved bordet kigger og “snakker” med. Den voksne øver barnet i det talende sprog ved at sætte ord på det, som barnet prøver at sige, og derved tilegner barnet sig ny sproglig viden i sin udvikling."

Krop, sanser og bevægelser

Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfordre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel. Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, samt følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relations-dannelse udgår fra kroppen.
Gennem kropslige erfaringer undersøges for eksempel ”hvem er jeg” og ”hvad kan du – kan jeg mon også det?”, og således udvikles kropsidentiteten via kropslige erfaringer i sociale samspil.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet Krop, sanser og bevægelse:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops­ og bevægelses­ glæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

Krop, sanser og bevægelse kan se sådan ud:

“Et af børnene finder vores trædepuder frem og begynder at gå fra den ene til den anden. Den voksne fanger barnets initiativ og opfordre barnets til at tage strømperne af for bedre at kunne fornemme strukturen på trædepuden. Det fanger også mange af de andre børns interesse og indenfor kort tid render samtlige børn rundt på bare tæer på de forskellige trædepuder. Dette er med til at give børnene følelsen af fællesskab. Det enkelte barns sanser bliver udfordret gennem kroppens bevægelser og gør, at barnet kan mærke sig selv på en anden måde."

Natur, udeliv og science

Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension.
Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder.
Læringsmiljøet skal tage afsæt i mulig læring og inddrage børnene som aktive medskabere af egen læring ved at stille åbne og nysgerrige spørgsmål til børnenes forståelse af sammenhænge i naturen og deres omverden.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet Natur, udeliv og science:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundenhed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

I vuggestuen kan det se sådan ud:

“Formiddagens aktivitet er leg på stuen. Den anden vuggestuegruppe har valgt at gå på legepladsen. Det har regnet i en lang periode, og i dag er det heller ingen undtagelse. Vejret har derfor gjort at legepladsen er udstyret med mange vandpytter og masser af mudder. Der går hellere ikke lang tid, før vores opmærksomhed på stuen bliver forstyrret af nogle børn, der har fundet glæde ved at hoppe i en vandpyt, så vand/mudder sprøjter til alle sider og ikke mindst på de børn, der enten er med i det eller står og observerer legen. Der høres og ses en glæde både udenfor og indenfor. At få lov til at udforske det, der gør os nysgerrige, giver barnets en lyst til at være kreativ og samtidig åbner det også op for fantasien hos barnet.”

I børnehaven kunne det se sådan ud:

”Vi har i børnehaven et tema om at lave et insekt-bo. Det første vi gør, er at undersøge hvad et insekt er. Vi går på legepladsen med forstørrelsesglas og finder edderkopper, tissemyrer, bænkebider og så videre. Vi studerer og undersøger dem, vi læser bøger om forskellige insekter, vi kigger på i-Paden, og finder oplysninger omkring insekterne. Så taler vi med børnene om, hvordan et insekt-bo kan se ud, om hvordan vi kan lave det og hvilke materialer, vi skal bruge.

Det gør vi for at få børneperspektivet med og for at børnene skal føle sig medinddraget.

Så tager vi på tur ud i naturen for at finde de forskellige materialer, vi skal bruge. Når vi har fået undersøgt alt om insekter, om hvordan vi kan lave et insekt-bo og fået samlet materialer, går vi i gang med at bygge. Børnene får selv lov til at save, hamrer og skrue. På denne måde sikrer vi børnene et ejerskab af projektet.

Når vi har fået bygget vores flotte insekt-bo i fællesskab, hænger vi det op på legepladsen, så vi kan følge med i, hvilke insekter der flytter ind eller ud. Til sidst holder vi fernisering for forældre, så børnene får mulighed for at vise frem og fortælle, hvad de har været med til at undersøge og bygge.”

Kultur, æstetik og fællesskab

Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet.

Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.

Det pædagogiske personale skal derfor skabe et læringsmiljø, der formidler glæde ved æstetiske oplevelser og skabende praksis. Det pædagogiske personale må aktivt formidle kultur og støtte alle børn, uanset baggrund, kompetencer og forudgående erfaringer med kultur.

Æstetiske oplevelser giver børn mulighed for at dele, spejle sig i og fortolke egne og andres livserfaringer, tanker og drømme. Samtidig har oplevelserne en kropslig dimension, hvor indtryk sætter før-sproglige aftryk som kropslige fornemmelser og oplevelser.

Deltagelse i fællesskaber handler om at have forståelse for egne og andres kulturelle baggrunde og traditioner. Læringsmiljøet skal bidrage til at udvikle børns forståelse af egne værdier og respekt for andres.

Samtidigt må læringsmiljøet være et demokratisk fællesskab, der sikrer deltagelsesmuligheder for alle børn, og hvor børn oplever sig selv som en aktiv del af beslutningsprocesser ud fra erfaringsniveau og formåen.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet Kultur, æstetik og fællesskab:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

Kultur, æstetik og fællesskab kunne se sådan ud:

Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen er et levende dokument, som kort beskriver vores pædagogiske overvejelser og refleksioner med eksempler, der er retningsgivende for det daglige pædagogiske arbejde.

Her kan du læse den pædagogiske læreplan for Eventyrhuset.

Her kan du læse om evalueringen af arbejdet med den pædagogiske læreplan.