Skip til hoved indholdet
    Hjem Om os

Om os

Velkommen til Daginstitutionen Eventyrhuset.

Eventyrhuset er beliggende i Runeparken tæt ved Taastrup Hovedgade og Borgerskolen.

Institutionen er en integreret institution, og vi modtager børn i alderen 0-6 år. Vi er en del af Klynge B, og arbejder tæt sammen med Kogletræet, Lillely og Naturhuset Spirerne. 

Er I så heldige at have fået tilbudt plads hos os, vil I opleve en nyrenoveret og hyggelig institution med gode rum, indrettet efter den aktuelle børnegruppes behov.

Omkring vores institution har vi en dejlig udfordrende legeplads.

Eventyrhuset flyttede til Sankt Bendts Allé i maj 2019, og vi nyder de nye omgivelser. Vi har fået renoveret huset efter planen og vores legeplads er stort set færdig, vi venter kun på at alle vores planter og træer vokser sig store.

I Daginstitutionen Eventyrhuset har vi visioner om kontinuerlig udvikling og grundlag for en høj pædagogisk faglighed. Vi har en tæt dialog og et samarbejde med den enkelte familie, om det enkelte barn.

Kerneopgaven i Eventyrhuset er, at vi skal give børnene de forudsætninger, der gør dem til aktive, medskabende og kritiske samfundsborgere, der er i stand til at mestre livet.

Mere om Eventyrhuset

Høje-Taastrup Kommune har valgt at inddele daginstitutionerne i klynger. Eventyrhuset hører til klynge B sammen med daginstitutionerne Kogletræet, Lillely og Naturhuset Spirerne. 

Klyngeleder: Rikke Tidselholdt Nielsen
E-mail: RikkeNie@htk.dk

Eventyrhuset

Sankt Bendts Allé 2
2630 Taastrup

Telefon: 43 35 31 73

 

Klyngeleder: Rikke Tidselholdt Nielsen

E-mail: rikkenie@htk.dk

 

Pædagogisk leder: Louise Nyrup Smith

Telefon: 24 45 19 93

E-mail: louiseny@htk.dk

 

Åbningstider

Mandag - Fredag: Klokken 06.30 - 17.00

I Eventyrhuset er barnet altid i centrum og blandt nærværende voksne. Vi er klar med omsorg samt den rette støtte og hjælp til udvikling gennem ’zonen for nærmeste udvikling.’ Det betyder i praksis, at vi ser på det enkelte barns trivsel og udvikling - og tilpasser hverdagen herefter.

Vi har altid barnets sproglige udvikling i fokus og har en stærk sproglig profil. Dette er en hjørnesten i vores pædagogik, både i forhold til hverdagen i huset, men også i forbindelse med samarbejdet med jer forældre.

Generelt lægger vi stor vægt på forældreinddragelse og samarbejdet. Det viser sig ved, at så snart vi har et spørgsmål eller en bekymring om jeres barn, vil vi henvende os til jer med vores forundring. Dette gælder i forhold til jeres barns udvikling og trivsel eller dagligdags spørgsmål. På denne måde skaber vi tryghed i samarbejdet mellem jer og os i hverdagen.

I vil opleve, når I træder ind i huset, at der er stor koncentration omkring børnene af nærværende voksne, som bevidst har valgt at arbejde i Eventyrhuset. Vi er en stabil medarbejdergruppe med meget lavt sygefravær. Det betyder, at I vil opleve at møde de samme faste voksne hver dag. Sammen skaber kontinuitet.

Vi er stolte af, at vi i 2019 blev indstillet til Danmarks bedste dagtilbud, hvor vi blev blandt de 20 bedste ud af 123 dagtilbud.

Vi vil virkelig anbefale jer at komme og besøge os. Ring til os og aftal et møde, så har vi tid til at vise jer rundt. Her kan I mærke stemningen i huset. Det er den bedste måde, at finder ud af om Eventyrhuset er noget for jer. Det er vigtigt, at I som forældre har en oplevelse af at være trygge, og at I føler jer i gode hænder. Når I gør det, vil det smitte af på jeres barn, som vil have nemmere ved at falde til.

Vi inddrager lokalsamfundet i det omfang, hvor det giver mening i vores hverdag og i den pædagogiske praksis.

Vi tager jævnligt på ture i lokalmiljøet. På disse ture benytter vi gerne biblioteket og lignende steder.

Vi er så heldige at have en masse legepladser rundt om os i nærmiljøet, som vi bruger flittigt.

Daginstitution Eventyrhuset
Sankt Bendts Allé 2
2630 Taastrup

Telefon: 43 35 31 73

Klyngeleder:
Rikke Tidselholdt Nielsen
E-mail: RikkeNie@htk.dk

Pædagogisk leder:
Louise Nyrup Smith
E-mail: louiseny@htk.dk

Telefon: 24 45 19 93

Mandag - fredag:

Klokken 06.30 - 17.00

Lukkedage